§1 – Indledning
1.1 – Tempo 2020 ApS, med adresse på Oscar Ellingers Vej 5, 2000 Frederiksberg, tilbyder delebiler i København og Århus.
1.2 – Bilerne er indregistreret som udlejningsbiler under bekendtgørelsen “Udlejning uden fører” og forsikret med ansvar- og kaskoforsikring samt 24/7 vejhjælp.
1.3 – Disse betingelser gælder for alle kunder, der benytter Tempo 2020 ApS’ tjenester.
§2 – Forsikring
2.1 – Kun lejer og eventuel ekstra fører er forsikret. Bilen må ikke overdrages til andre.
2.2 – Der er ansvar- og kaskoforsikring inkluderet med en selvrisiko på 5.000 kr., som kan nedsættes til 1.500 kr. som tilkøb pr. skadeshændelse.
2.3 – Forsikringen tegnes automatisk ved booking af bilen.
2.4 – Lejer er ansvarlig for skader, som kan dokumenteres med før- og efterbilleder.
2.5 – Forsikringen dækker ikke skader forårsaget af grov uagtsomhed eller overtrædelse af lovgivningen.
§3 – Betaling
3.1 – Betaling sker ved bekræftelse af bookingen og trækkes fra kortet samtidig.
3.2 – Ved refundering tager dette 3-5 bankdage.
3.3 – Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms, medmindre andet er angivet.
§4 – Brændstofpolitik
4.1 – Brændstof er ikke inkluderet i lejen og betales efter følgende priser:
– Manglende benzin: 16 DKK per liter.
– Ekstra benzin: 15 DKK per liter.
– Manglende diesel: 14,5 DKK per liter.
– Ekstra diesel: 13,5 DKK per liter.
4.2 – Bilen skal returneres med samme mængde brændstof, som ved afhentning. Hvis ikke, pålægges ovenstående brændstofgebyrer.
§5 – Ekstra omkostninger
5.1 – Ved ekstra omkostninger opkræves følgende priser:
– Parkeringsbøde: 250 kr.
– Fartbøde: 350 kr.
– Broafgift: 200 kr.
– Manglende tankning: 150 kr.
– Bilen returneres i uacceptabel og tilsvinet stand: 1.500 kr.
– Rygning i bilen: 2.500 kr.
– Mistede eller stjålne nøgler: 2.500 kr.
– Overdragelse af delebilen til en person, der ikke er registreret som primær fører eller ekstra fører i lejekontrakten: 5.000 kr.
– Delebilen køres til udlandet uden tilkøb af udlandsforsikring: 5.000 kr.
– Bilens stand, i form af 8 billeder i appen både ved afhentning og tilbagelevering, og/eller evt. nye skader, ikke er dokumenteret tilstrækkeligt: 5.000 kr.
– Bilen tilbageleveres tændt: 1.500 kr.
– Sikring af delebil: Omkostninger forbundet med sikring af bilen, samt op til 20.000 kr.
§6 – Lejebetingelser
6.1 – Lejer skal være mindst 21 år og have haft kørekort i minimum 1 år.
6.2 – Lejeperioden starter og slutter på de tidspunkter, der er angivet i lejekontrakten.
6.3 – Enhver overtrædelse af lejebetingelserne kan medføre opsigelse af lejeaftalen uden refundering.
§7 – Ansvarsbegrænsning
7.1 – Tempo 2020 ApS kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab, der måtte opstå som følge af brugen af delebilerne.
7.2 – Tempo 2020 ApS forbeholder sig retten til at ændre disse betingelser uden varsel.